Svalbard er en helt fantastisk destination, hvis du nogensinde har drømt om at se naturens rå kræfter i levende live, så er Svalbard et af de bedste steder at opleve det. Svalbard har det hele lige fra enorme gletschere, et rigt dyreliv der bl.a. byder på hvaler, hvalroser og isbjørne samt en imponerede lokalbefolkning, der har formået at bosætte sig et af de mest fjerne steder på kloden.

Desværre er det også et meget dyrt rejsemål. På nogle rejsesider tager de mere end 50.000 kr. pr. person for et cruise til øgruppen. I denne artikel vil jeg imidlertid vise, at det sagtens kan lade sig gøre at besøge Svalbard på budget, og sagtens få en fed tur alligevel.

Jeg har i denne artikel bl.a. vist billetter med ungdomsrabat, som kun gælder personer mellem 12 og 25 år. Der er i artiklen dog også inkluderet billetter til alle jer, som er blevet 26 år eller ældre. Du er derfor stadig mere end velkommen til at læse artiklen og få inspiration til din næste Svalbard tur på budget.

Almindelige voksen flybilletter til Svalbard koster som udgangspunkt en smule mere ungdomsbilletterne. Dog kan du være heldig, at finde billetterne på tilbud. Jeg har et par gange set dem til kun 2200 kr. retur fra København. Læs mere nederst i artiklen!

Inspirationsbilleder fra Svalbard

Her er et par vidunderlige inspirationsbilleder fra Svalbard. Selvom jeg forsøgt at vælge de bedste billeder, som fanger mest muligt at den fantastiske natur. Så kan billederne på ingen måde fange den helt unikke stemning som er på øgruppen. Når man første gang lander i Longyearbyen, føler man virkelig, at man er ved verdens ende.

Begynder man at sejle væk fra byen, eksempelvis på en hvalsafari, så opdager man hvor enorm denne glemte verden virkelig er. Alt dette kan umuligt fanges på et billede, selv hvis jeg vedhæftede ti gange så mange. Svalbard skal simpelthen bare opleves i virkeligheden!

Hvordan kommer jeg til Svalbard?

Selvom Svalbard ligger utroligt højt oppe, med flere timers flyvning til det norske fastland og nærmeste civilisation, så er øen faktisk ganske godt forbundet med fly. Der er går således daglige fly fra Oslo til Longyearbyen på Svalbard i højsæsonen. Endviderer servicerer både SAS og Norwegian ruten, hvilket giver prisen på ruten lidt konkurrence.

Flybilletter til Svalbard er billigere end til Grønland

Du har måske hørt, at det er frygteligt dyrt at flyve til Grønland. Men vildt nok, så er det faktisk stort set altid billigere at flyve til Svalbard frem for Grønland. Man skulle ellers tro, at man som dansker kunne få turen til Grønland billigere, når man tænker på at de fleste fly til Grønland går via København. Men sammenligner du prisen her, med hvad en billet koster til Grønland, ja så får du billetten til ca. 1/3 prisen!

Du kan læse mere om flybilletter til og fra Svalbard nederst på siden.

Billige ungdomsbilletter til Arktis

Som sagt så har du til Svalbard mulighed for at flyve med både SAS og Norwegian. Som du kan læse i min artikel om SAS ungdom og Norwegian ungdom, så tilbyder begge selskaber ungdomsbilletter til personer under 26 år. Det vilde er her, at ungdomsbilletterne også dækker Svalbard! Du har således mulighed for at flyve til Arktis med ungdomsrabat. Jeg har selv brugt dette, og vi fik dengang returbilletten fra Billund via Oslo til kun 1500 kr. retur med SAS ungdom.

Find en guide til at booke de billige ungdomsbilletter nederst på siden.

Hvornår er det bedst at besøge Svalbard på?

Man kan i princippet besøge Svalbard hele året rundt. Men du skal være opmærksom på, at det om vinteren er mørkt døgnet rundt, ligesom det er om sommeren er lyst døgnet rundt. Det er derfor ikke specielt anbefalesværdigt at rejse til Svalbard om vinteren. Solen forsvinder sidst i oktober, og kommer først igen sidst i februar.

Et såkaldt soldiagram for Longyearbyen. Som du kan se, så er der meget af sommerhalvåret midnatssol

Du kan se en figur for hvor meget dagslys, der er hvilke måneder på følgende hjemmeside. Personligt besøgte jeg øgruppen i juli måned, hvor der midnatssol. Det er også en meget særlig oplevelse, men jeg vil dog meget gerne opleve de snefyldte sletter en anden gang.

Foråret har både sol og sne

Ifølge de lokale, så er det bedste tidspunkt at besøge Svalbard på omkring påske. Her er vi langt nok på sæsonen til at solen er begyndt at skinne et par timer hver dag, men det er samtidig koldt nok til at der er sne, så man kan køre på snescootere. På den måde kan du både tage ud på vandet på hvalsafari, samt køre afsted på snescooter for at spotte isbjørne.

Hvis du tager derop over sommeren, som jeg var. Så er der faktisk ikke sne på nær Longyearbyen, og du har derfor ikke mulighed for at køre på snescooter.

Fun Fact: Der er snescootere overalt på Svalbard. Faktisk er der flere snescootere på øen end indbyggere. Det er dog samtidig den mest hyppige grund til behandling på det lokale sygehus, hvor mange af de tilskadekomne er uagtsomme turister. Så pas hellere på, hvis du lejer en snescooter.

En af de mange snescootere på Svalbard

Aktiviteter på Svalbard

På Svalbard har du rigt mulighed for at købe et væld af oplevelser. Alle oplevelserne købes på den samme hjemmeside, VisitSvalbard, som står for alle aktivitets bookinger. Du kan på siden vælge deres “Activity Planner”, som viser alle tilgængelige aktiviteter for den sæson, som du besøger Svalbard på. Som du kan se oppe i venstre hjørne af billedet, så er der på nuværende tidspunkt hele 103 forskellige aktiviteter. Hvilket vel og mærke kun er aktiviteterne, som er tilgængelige i sommermånederne.

Professionelt koordinerede ture

At alle aktiviteter er organiseret igennem VisitSvalbard sikre et meget højt serviceniveau. Du har altid professionelle guides, som er yderst oplagte og som ved utrolig meget om Svalbard og den natur som omgiver det.

et hele er endvidere meget koordineret. Når du bestiller på VisitSvalbard, så vælger du samtidig hvilket hotel du bor på. I din bekræftelsesmail får du derefter præcis at vide, hvilket tidspunkt bussen kommer og henter jer ved netop jeres hotel. Og når jeres aktivitet er færdig, så bliver I også sat ved jeres hotel igen.

Heldagsturene er desuden også inklusiv forplejning i form af en frokost. Ellers kan man på mange af bådeturene, f.eks. hvalsafari købe ekstra mad og drikke ombord.

FUN FACT: Meget af turistindustrien på øen foregår lidt på “freelance basis”. Derfor kan du sagtens opleve, at den mand som er guide for dig den ene dag, næste dag er din buschauffør.

Fjordcruise ved Esmark Glacieren og Barentsburg

Jeg kan personligt anbefale nedenstående tur, som er en dejlig dagstur fra Longyearbyen. Frokosten nydes ved den imponerende Esmark Glacier, som desværre langsomt svinder ind år efter år. Derefter går turen videre mod den mystiske russiske mineby Barentsburg, hvor I får en rundtur af en lokal russisk turguide.

VisitSvalbard’s Activity Planner giver mulighed for at planlægge hele sin rejse til øgruppen

Hvor lang tid skal man bruge på Svalbard?

Kort svar: ca. 5 dage, hvis du bliver i området ved Longyearbyen.

Langt svar: Antallet af dage afhænger i høj grad om to ting: lyst og budget.

Hvor stor appetit har du på den vilde natur?

Ens lyst: Svalbard er et stort sted, og selvom der ikke bor ret mange mennesker, så har du faktisk mulighed for at lave utrolig mange ting. Derfor afhænger antallet af dage, man kan bruge på øgruppen naturligvis af ens lyst til at opleve særligt den natur, som man kan finde på Svalbard.

De fleste som besøger Svalbard laver Longyearbyen til deres base, og tager derfra på heldagsture hvor man kommer hjem til byen om aftenen. Det sætter naturligvis også en vis begrænsning på hvor meget af øgruppen man kan opleve. Derfor tilbyder en række selskaber også længere ture, hvor du med telt på ryggen begiver dig ud i den barske natur.

På VisitSvalbard kan du finde ture på helt op til 11 dage, hvor du virkelig kommer ud i unikke natur. Alternativt er der også en middelvej som nedenstående fire dages tur. Hvis du vælger en af disse, så skal du naturligvis afsætte lidt længere tid på Svalbard.

En fire dages tur med kajak og trek. Turen koster 11.695 NOK pr. person

Hvad er dit budget for turen?

Selvom det altid er virkelig ærgerligt, at ens budget skal sætte en stopper for en ellers dejlig ferie. Så er Svalbard virkelig et sted, hvor du skal være en smule varsom med hvad du siger ja til af aktiviteter. Aktiviteterne er nemlig bestemt ikke gratis, og du skal regne med at bruge minimum 1000 kr. per dag på oplevelser.

Selvom det selvfølgelig er mange penge, så vil jeg bestemt ikke anbefale dig at tage til Svalbard, hvis ikke du har mulighed for at købe de aktiviteter, som du vil på. På min egen tur til Svalbard brugte vi omkring fem dage på øgruppen, hvilket vi synes var passende. Vi fik således både mulighed for at tage på flere bådture, vandreture samt tid i Longyearbyen.

Husk geværet, hvis du går ud af byen

Når man er turist på Svalbard, er det også en smule smule anderledes end så mange andre steder på kloden. Når man går ud af døren fra sit hotel, prøver alt at slå dig ihjel. Det er således lovpligtigt at bære gevær, hvis du går udenfor byskiltet. Man kan dog stadig gå ud og handle eller gå på restaurant om aftenen. Men du skal være opmærksom på at isbjørne en gang imellem kan finde på at gå ind i byen. Det var dog ikke noget vi oplevede ;-)

Relativt billigt at spise og drikke i Longyearbyen

Selvom det på ingen måde er gratis hverken at købe mad i det lokale supermarked, eller at spise ude på restauranter, så er det, relativt til fastlands norge, faktisk forholdsvis billigt at gå ud og spise. Særligt hvis du godt kan lide en øl eller et glas vin til maden. Alkohol er nemlig billigt (ja i forhold til, at vi er i Norge). Dette skyldes, at Svalbard er en afgift- og momsfri zone. Derfor kan du efter en lang Arktisk dagstur købe en iskold fadøl til omkring 35-40 kr. Det er sammenlignet med Oslo omkring halv pris.

Hvis du spiser ude, så er priserne meget lig det samme som hvis du spiser ude i Danmark. Du kan få en burger, pizza osv. for omkring 100 kr. mens en hovedret på en finere restaurant koster ca. 250 kr.

Supermarked med de basale fødevarer

I Longyearbyen ligger også øens eneste supermarked. Her vil du kunne købe mad og drikke. Stedet sælger også en masse fødevarer som kan bruges på længere treks f.eks. færdigretter, som der kun skal tilsættes varmt vand til.

Hvis du vælger at købe mad i supermarkedet, så vil du opleve meget svingende priser. Alt som er frisk er meget dyrt, da det skal flyves ind. Men hvis du holder dig til produkter, som kan fryses ned, så er det faktisk ikke alt for dyrt. Endvidere så bager supermarkedet sit eget bake-off brød, hvilket holder prisen på brød på et okay niveau. Forvent ca. 25 kr. for et frisk brød.

Min egen tur

Jeg var afsted i sommeren 2020, hvilket var et utroligt dejligt tidspunkt at besøge øgruppen på. Svalbard var under den første nedlukning kun åbent for norske fastlandsturister, men blev til juni åbnet op for udelukkende danske turister. Så der slog vi naturligvis til.

Da vi var der midt under corona, var der visse ting som desværre var lukket under vores besøg. Hvis du føler den ting eller aktivitet mangler fra artiklen, så er det nok derfor. Men du er selvfølgelig mere end velkommen til at skrive en kommentar, så vil jeg klart tilføje det til artiklen.

Mary-Ann’s Polarrigg: en skøn perle i Longyearbyen

Vi sov under opholdet hos Mary-Ann’s Polarrigg (reklame link), hvilket jeg bestemt vil anbefale. Værelserne er ikke de største, men der er hvad man har brug for. Det delte badeværelse, skal kun deles med værelset ved siden af. Dvs. at I maksimalt kan være fire mennesker om et badeværelse.

Hotellet inkluderer også en rigtig lækker morgenmad, og det ligger ganske centralt med en lille gangbro til ‘midtbyen’, hvor supermarkedet og mange af restauranterne ligger.

Mary-Ann’s Polarrigg giver nogle hygge rammer for din Svalbard tur samtidig med at prisen er rimelig

Det bedste ved Mary-Ann’s Polarrigg er helt klart deres store hyggelig opholdsstue samt dejlige restaurant og bar. I opholdsstuen finder du flere sofapartier med TV, hvor du kan slappe af efter en lang dag ude i kulden. Når det ikke er corona har du endvidere mulighed for at lave din egen mad i deres gæstekøkken.

I den hyggelig restaurant kan du nyde en dejlig morgenmad, som er for det meste er inkludret i værelsesprisen. Du har også mulighed for at spise aftensmad på restauranten, eller nyde en kold øl i baren efter maden.

FUN FACT: Grundet NASA’s store satellitstation ved Longyearbyen blev der for nogle år siden gravet lynhurtigt fibernet hele vejen til Longyearbyen. Du vil derfor opleve er der både på hotellerne og på din mobiltelefon er ganske hurtig forbindelse.

Prisen på hotel er meget sæsonbetonet

Lige nu koster en overnatning i september 1366 kr. efter Genius bonus. Prisen på overnatning i Longyearbyen er dog meget sæsonbetonet, da der kommer langt færre besøgende om vinteren. Men som du kan se på det næste billede, så falder prisen med 300 kr. pr. nat, hvis man går frem til oktober. Hav derfor også gerne prisen på overnatning med i dine overvejelser, når du vælger hvilke sæson du vil besøge Svalbard på.

Her er prisen vist for september 2022 med knap to måneder til check ind.
Her prisen for samme overnatning, dog for en dag i slutningen af oktober, hvor der er mindre dagslys.

Prisen på min egen overnatning

Da jeg var afsted, gav vi 5260 NOK for fem overnatninger på et to-personers værelse med fælles bad og toilet. Det svarede til ca. 400 DKK pr. person pr. nat. Dengang var der dog corona, så efterspørgslen efter på hoteller var forholdsvis lav. Desuden var den norske krone faldet kraftigt, hvilket var dejlig heldigt for os.

Hvis du skal booke hotel, vil jeg generelt anbefale dig at læse min artikel om at booke hotel billigst. Der kan være mange penge at spare!

TIP: Der findes ét billigere alternativ i Longyearbyen, ja eller faktisk ligger det ikke i Longyearbyen men i Nybyen, som er par kilometers gang fra centrum. Det er som sådan ikke et problem, at bo i Nybyen, da alle aktiviteter inkluderer transfer i bus til og fra dit hotel. Men hvis du gerne vil handle i supermarkedet, eller spise ude på nogle af restauranterne, så vil jeg anbefale dig at bo i Longyearbyen.

Eksempel på ugeplan

Jeg har nedenfor vedlagt vores ugeplan med aktiviteter. Læs dog afsnittet “Aktiviteter på Svalbard”, for nærmere information. Vi besøgte øgruppen i juli 2020, derfor er nedenstående aktiviteter naturligvis sommeraktiviteter. Hvis man besøger Svalbard om vinteren, vil en lignende ugeplan sandsynligvis se meget anderledes ud.

Du skal regne med minimum 1000 kr. pr. dag på aktiviteter.

Den dyreste vi var på, var hvalros safarien til 2390 NOK (ca. 1700 kr). Men for os var det tilgengæd også den bedste tur! Du bliver hentet i en stor speedbåd, som sejler dig i et par timer ud til hvalros kolonien, som befinder sig på øen Prins Karls Forland. Øen ligger langt fra ‘den civilisation’, som er omkring Longyearbyen, og man føler hurtigt, at man er ved verdens ende. Undervejs stopper båden også, hvis I ser hvaler. Vi oplevede faktisk flere hvaler på vores hvalrossafari, end vi gjorde på vores hvalsafari.

Ugeplan for mit eget besøg i juli 2020

DatoAktivitetTidPris
TirsdagAnkomst tidlig eftermiddag herefter: Aften hvalsafari5 timer1300 NOK
OnsdagKulmine besøg + bysightseeing tur + ølsmagning på bryghuset9 timer1514 NOK
TorsdagHvalros safari8 timer2390 NOK
FredagBesøg hos russisk mine by Barentsburg & Esmark Gletsjeren10 timer1800 NOK
LørdagHike & Kajak til Hjortebjerget10 timer1850 NOK
SøndagAfrejse dag
SUM8854 NOK
Min egen ugeplan for en seks dages tur til Svalbard

Flybilletter til Svalbard

Som sagt så er det faktisk ikke så dyrt at flyve til Svalbard. Selvfølgelig er det ikke helt nede ved Ryanair priser, men sammenlignet med Grønland får du altså en meget billig flybillet.

Når du skal finde almindelige voksen flybilletter, så vil jeg altid anbefale dig at bruge en søgemaskine, som Momondo.com (reklame link), der sammenligner på tværs af datoer. På den måde er du garanteret, at du køber til den bedste pris på markedet.

Brug flyselskabernes hjemmesider, hvis du er fleksibel

Hvis du er meget fleksibel ift. hvornår du kan rejse, så vil jeg til gengæld anbefale dig, at du bruger flyselskabernes hjemmesider direkte. På den måde kan du nemt overskue, hvilke uger eller weekender som giver de billigste flybilletter.

Som sagt så flyver både SAS og Norwegian på ruten til Longyearbyen. Begge selskaber kræver som minimum en mellemlanding i Oslo, og mange gange også i Tromsø. Dette er dog kun er et teknisk stop, hvor alle forlader flyet, viser pas, og derefter går ombord på flyet igen.

Norwegian er billigst

Norwegian er som udgangspunktet billigere end SAS. Det vil derfor være en god plan, at starte med Norwegian’s hjemmeside, hvis du er meget fleksibel og blot ønsker at finde de billigste flybilletter. Men derfra vil jeg anbefale dig, at du bruger eksempelvis Momondo (reklame link) til at finde den billigste kombinationsbillet på tværs af hhv. Norwegian og SAS.

Mulige fly fra København til Longyearbyen med Norwegian i Oktober

Spar penge ved at købe gennem Momondo

Når man flyver med Norwegian, så kan man som regel finde de samme flybilletter til en noget lavere pris, ved at gå igennem Momondo (reklame link). Hvis du vælger at købe hos en af deres eksterne partnere, så skal du være opmærksom på, at hvis noget går galt, så er det utrolig svært at få dine penge igen.

Men hvis du føler, at du har styr på dine datoer og får indtastet de rigtige oplysninger, så kan du altså spare en del penge ved at booke igennem en ekstern side. Som eksempel kan du tage rejsen fra d. 21 oktober og hjem d. 26 oktober. Hvis du køber direkte hos Norwegian skal du betale 2448 kr. Mens du ved at bruge Momondo (reklame link), som nedenfor kun skal betale 1740 kr. Altså en besparelse på 700 kr!

Se tilbud hos Momondo
En returbillet til Svalbard fra København i Maj 2023

Ungdomsbilletter til Svalbard

Billetterne med SAS ungdom er tilgængelige alle måneder, undtagen i skolernes sommerferie. Dvs. at hele juli samt starten af august ikke er med. Til gengæld har du mulighed for at rejse i de sidste to uger af august, hvis du f.eks. går på universitetet og først starter til september.

TIP: Hvis du ønsker at rejse i sommerferien, vil jeg anbefale dig at kigge på Norwegian’s rute fra København. SAS’ ungdomsbilletter gælder nemlig som regel ikke i skolernes sommerferie. Men med Norwegian har jeg før fundet ungdomsbilletter i sommerferien fra kun 1704 kr. retur!

SAS’ ungdombilletter kan købes på SAS’s hjemmeside her.

Billund til Longyearbyen med SAS

Faktisk er det billigeste at flyve fra Billund til Longyearbyen. Her tilbyder SAS nemlig en fast pris på sølle 1537 kr for en retur billet. Det er vel og mærke med skifte i både Oslo og Tromsø (teknisk stop), som er den eneste måde man kan flyve til Svalbard på.

Ønsker du at flyve fra København, kan dette også lade sig gøre med SAS, men her skal du slippe 300 kr. ekstra. Derfor vil jeg anbefale dig at kigge nedenfor, hvor jeg gennemgår mulighederne for at flyve fra København til Svalbard med Norwegian ung.

Billund til Svalbard (Longyearbyen) i april

Dagene man kan rejse på til den billige pris virker en smule tilfældige, men man kan være heldig at ramme en forlænget weekend, som f.eks. på ovenstående billede.

Norwegian – København til Longyearbyen

Som om det ikke var nok med ét selskab med ungdomsbilletter til Svalbard, ja så flyver Norwegian faktisk også fra Danmark til Svalbard. Du kan læse mere om Norwegian’s ungdomsbilletter i min artikel her.

Leder du efter andre billige rejser for unge? Så tjek mine artikler om grupperejser for unge til hele verden. Læs 14-dages grupperejse til Peru med Inca trek til Machu Picchu, 14 dage med strand og jungle i fantastiske Costa Rica eller en sammenligning af de mange grupperejser Mexico og resten af Mellemamerika.

Norwegian’s ungdomsbilletter på ruten Købehavn-Longyearbyen koster på de billigeste dage kun 1507 kr, og er således de billigeste billetter på markedet. Desværre er der store ændringer i de daglige priser. Derfor vil jeg anbefale dig at sammenligne med prisen på SAS ungdom, som flyver til faste priser på 1854 kr. retur, som du kan se nedenfor.

København til Longyearbyen med Norwegian (ungdomsbillet)

Igen er datoerne lidt spredte. Jeg har stadig taget udgangspunkt i april, men modsat priserne hos SAS, så gælder disse kampagnepriser hele året inkl. juli!

SAS – Fra København til Longyearbyen

SAS flyver som sagt også ruten mellem København og Longyearbyen. Her ligger prisen fast på 1854 kr. retur. Det er som sagt en smule dyrere end Norwegian’s tilbud, hvis man finder en heldig kombination. Men ellers er SAS’s bud her også et rigtig godt alternativ!

Ønsker man at flyve fra Aalborg, så kan det også lade sig gøre. Her er prisen dog en smule højere og ligger lige nord for 2000 kr.

København til Svalbard (Longyearbyen) i april

BONUS TIP: Begge selskaber tillader heldigvis køb af enkelt billetter til Svalbard med deres ungdomspriser intakt. Derfor er det muligt at købe en blandet billet, hvis datoer passer bedre for dig på den måde.

Læs også

Til at booke hotel i Longyearbyen, vil jeg anbefale dig at læse min artikel om at booke hotel billigst. Der kan være mange penge at spare! Bruger du Booking.com (reklame link) til at booke hotel på dine rejser? Så læs følgende artikel og få den bedste på dit hotel.

Rejser du fra Billund, så læs også min artikel om hvordan, du nemmest og billigst kommer til Billund lufthavn. Find artiklen her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Du er måske også interesseret i...