Er du også vild med Italien? Maden, byerne og de mange seværdigheder? Har du været i Rom og leder nu efter dit næste italienske rejsemål? Eller måske trænger du blot til en billig ferie langt væk fra Danmark og dagligdagen. Denne rejse tager dig til Toscana, nærmere bestemt Pisa. Derfra kan du nemt komme rundt i Toscana og opleve byer som Lucca, Firenze, Viareggio eller Forte dei Marmi.
Heldigvis er det rigtig nemt at komme til Italien fra Danmark. Der er mange selskaber som flyver direkte ruter i nærheden af dig, og ofte koster billetterne ikke alverden. Denne tur henvender sig måske ikke til din første Italien tur. Italien har nemlig rigtig meget godt at byde på, men nogle gange kan det også være sjovt at tage en chance og prøve noget alternativt.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor skal jeg flyve til Pisa?
Ideen til denne rejse tager udspring i Ryanair’s direkte rute fra Billund til Pisa. Du har nok hørt om det skæve tårn i Pisa, og monumentet er da også meget kendt ude i verden. Hvilket måske er grunden til, at Ryanair flyver tre direkte ugentlige afgange mellem Billund og Pisa. Således har du hver tirsdag, torsdag og lørdag mulighed for at flyve direkte mellem Danmark og Italien. Det er i sig selv ikke specielt, men det specielle er at ruten generelt er langt billigere end f.eks. ruten til Rom.
Du kan læse mere om de billige afgange, og finde eksempler på billige datoer inden sommer nederst i artiklen.
Jeg har før skrevet en artikel om de evige tilbud hos Ryanair, men på denne rute er det altså et generelt tema. Selvfølgelig stiger prisen i sommerferien, men hvis du kan rejse uden for højsæsonen er ruten Billund til Pisa en fantastisk måde at komme billigt til det fantastiske Toscana-område.
Det skæve tårn i Pisa
Den mest åbenlyse grund er nok Pisa’s absolutte hoved seværdighed nemlig: Det skæve tårn i Pisa. Selvfølgelig vil jeg også anbefale dig at gå forbi tårnet mens I er i Pisa, da tårnet og det omkringliggende område er rigtig flot. At gå hen til tårnet er faktisk gratis, og du kan således tage lige så mange billeder som du vil. Dog koster det penge at besøge hhv. klosteret og tårnet. Selve udsigten fra tårnet er udmærket, men jeg vil ikke mene det er et must. Det er mindst lige så flot at se tårnet sammen med klosteret i baggrunden.
Når du har set tårnet, vil jeg anbefale dig at rejse fra Pisa. Du kan således enten besøge tårnet inden du forlader byen, eller som kort eftermiddagstur fra dit hjem udenfor byen. Byen er meget turistet særligt på gaden som leder fra banegården og op til tårnet. Desuden findes der mere hyggelige byer meget tæt på Pisa, som også koster mindre at bo i. Men tårnet og klosteret er bestemt stadig et besøg værd!
Du kan læse mere om det skæve tårn og bl.a. finde priser og åbningstider på deres hjemmeside lige her.
Toscana området
Som sagt Pisa er blot en af attraktionerne på denne tur. Lige udenfor byen ligger det fantastiske Toscana-område nemlig. Der er utrolig meget at se i Toscana, og du kan nemt bruge et par uger på at gå opdagelse i den flotte arkitektur og den fantastiske mad. Men det er også et område, som du sagtens kan besøge flere gange. Jeg har selv været i området i to gange to uger, og jeg løb bestemt ikke tør for aktiviteter eller steder jeg gerne ville besøge.
Hvis du er på en kortere tur, f.eks. en forlænget weekend, vil jeg derfor også anbefale dig, at du nøjes med at udvælge et par stykker af de nedenstående aktiviteter. Jeg synes det vil være synd, hvis du forsøger at presse en hel by som Firenze, og dets mange fantastiske attraktioner ned på én enkelt dag. Så heller gem Firenze til du igen har lyst og mulighed for at besøge Toscana og Italien.
Leder du efter et hotel? Læs min guide om at booke hotel billigst. Lær at navigere i de mange fordelsprogrammer og sammenligningsportaler.
Lucca – Den indemurede by
Blot 20 km nordøst for Pisa ligger den skønne by, Lucca. Byen blev grundlagt i år 177 f.kr. og bærer således på en rig kulturel fortælling. Samtidig er byen forholdsvis lille med under 100.000 indbyggere. Du bliver derfor ikke på samme måde væk i byen, som du ellers kan opleve det i Firenze, Napoli eller Rom.
Rundt om byen findes en af de bedst velbevaret bymure i Italien. Den fire kilometer lange og 12 meter høje bymur stor således nogenlunde som da den blev bygget for knap 500 år siden. Bymuren er bestemt et besøg værd, og du kan fra muren overskue både den hyggelige by samt det flotte opland.
Rundt om i byen har du rig mulighed for at gå på opdagelse i de hyggelige italienske gader. Selvom du vil møde andre turister på din vej, så var det min egen opfattelse, at byen var noget mindre besøgt end de store ‘must-see’ destinationer i landet. Du vil derfor også kunne finde en meget autentisk og lokal stemning i byen.
Kombinér kultur og strandferie
Hvis du ønsker at kombinere spændende kultur med en smule afslapning ved stranden. Ja så er Toscana også stedet at gøre det. Lige nord for Pisa strækker sig nemlig mange kilometer fantastisk sandstrand med rig mulighed for strandstole og iskolde drinks.
Viareggio – Toscana’s badepardis
Igen ca. 20 km, denne gang dog nordvest, ligger badeparadiset Viareggio. Byen var fra 1850 til 1917 et af mest populære steder at besøge i Italien. Langs den flotte sandstrand udsprang en lang, flot promenade hvor særligt overklassen og adelen fra Italien brugte sine ferier. Desværre brændte meget af den ikoniske promenade i 1917, hvilket satte en stopper for de mange feriegæster.
I dag er promenaden heldigvis genopbygget, og de mange strandstole står ræd og række på de mange kilometer bred sandstrand. Hvis du derfor ønsker at kombinere det kulturelle Toscana med en smule badeferie, så har du altså rig mulighed for at få begge på denne tur.
Forte dei Marmi
Byen Forte dei Marmi ligger længere oppe af stranden fra Viareggio, og tilbyder i høj grad de samme muligheder som Viareggio. Så hvis du ikke kan finde drømme overnatningsstedet i Viareggio, så prøv at udvide din søgning til også at dække Forte dei Marmi. I Forte dei Marmi har du også et væld af gode restauranter, barer og natklubber, som tiltrækker turister og lokale fra nærområdet.
Byen ligger 20 km nord for Viareggio, og der går en bus langs vejen fra stranden, som dermed nemt forbinder de to byer. Eller hvis du skal videre ud i Toscana-området gennem Pisa.
Firenze – Renæssancens mekka
Jeg har bevidst ikke skrevet om Firenze i denne artikel. Byen fortjener nemlig sin helt egen artikel. Hvis du endnu ikke har besøgt byen, vil jeg derfor klart anbefale det! Du kan sagtens bruge en hel uge med at gå på opdagelse på de mange fantastiske museer, som byen har at tilbyde. Som sagt, så synes jeg derfor du enten skal bruge en hel ferie i Firenze, eller opleve byen som en del af en længere rejse i Italien.
Du kan dog sagtens bruge de billige fly til Pisa, som en genvej for at komme til Firenze. Det er nemlig meget nemt at rejse mellem de to byer. Der går mange direkte tog, som forbinder de to byer på under én time. Alternativt kan du også vælge at leje en bil, hvorved du kan køre mellem de to byer på ca. 1.5 time.
Find billige fly til Toscana
Som jeg skrev i starten af artiklen, så er det nemt at komme fra Danmark og til Italien. Italien ligger dog også højt på danskernes foretrukne rejsedestinationer, og derfor er priserne på fly, særligt i højsæsonen, generelt højere end til mindre besøgte destinationer.
Tricket ved denne artikel bygger derfor på den mindre populære rute Billund til Pisa, som flyver direkte fra Danmark og midt i Toscana området tre gange om ugen.
Billige fly i maj og juni
Nedenfor har jeg vedhæftet to screenshots af priserne på ruten Billund til Pisa. Priserne hos Ryanair ændre sig dog ofte. Noget du kan læse mere om i min Ryanair artikel lige her. Derfor er det meget muligt, at nedenstående priser har skiftet, hvis du læser dette meget sent.
Men generelt kan man finde et par mønstre, som giver en et par hints om hvornår det er billigst at rejse. F.eks. er det som regel dyrt at flyve om lørdagen. Mens både tirsdag og torsdag fås fra omkring 100 kr. hver vej.
Til at finde de billige fly, vil jeg anbefale dig at bruge Skyscanner (reklame link), som nemt og overskueligt kan hjælpe dig med at sammenligne priserne i de forskellige weekender. Alternativt kan du også bruge Ryanair’s hjemmeside, som du finder lige her.
Flyv fra København til Toscana
Selvfølgelig kan du også vælge at flyve fra København. Således går der direkte fly både til Pisa og til Firenze fra København. Desværre flyver Ryanair ikke mellem denne del af Italien og København. Derfor skal du vælge at flyve med hhv. Norwegian eller SAS. Derfor ligger prisen også noget højere på omkring 1500 kr. for en returbillet.
Er du ung? I så fald kan finde billige ungdomsbilletter med både Norwegian og SAS. Du finder artiklen om Norwegian ungdom her, og artiklen om SAS ungdom her.
Find et billigt hotel i Toscana
Når jeg leder efter hotel, så bruger jeg som udgangspunktet enten Booking.com (reklame link) eller Agoda.com (reklame link). Begge portaler tilbyder favorable loyalitetsprogrammer, som gør at deres priser ofte er billigere end hos konkurrenterne. Jeg sammenligner dog altid på tværs af alle udbydere, da man kan være heldig ved f.eks. hotellets egen hjemmeside.
Her er eksempelvis et hotel med stor dejlig pool lidt udenfor Lucca, hvor du kan få to nætter for to personer for ca. 1000 kr.
Eller et hotel midt i centrum, som har fået rigtig fine anmeldelser. Hotellet koster omtrent det samme med en pris på 250 kr. pr. person pr. nat.
Hvis du også vil lære at booke hotel smartest, vil jeg klart anbefale dig, at læse min guide til booke hotel billigst. Du finder guiden lige her.
Alternativt vil jeg også anbefale dig at søge på AirBnB. Rigtig mange italienere lejer nemlig nogle vildt fede boliger og lejligheder ud, og du kan nogle gange være heldig at finde et scoop.