Vil du gerne have en ferie med sol og strand – men hvor der samtidig skal være noget spændende kultur? Så er Israel din næste destination. Landet har nemlig utrolig meget at byde på. Fra den brede strand og den pulserende storby i Tel Aviv til den ældgamle, religiøse by Jerusalem.

Et land fuld af historie

Du kender sikkert allerede en smule til Israel, og landets lange komplicerede historie. Mange af landets byer spiller således en central del i både kristendommen, jødedommen og islam. Når du rejser i Israel, vil du på førstehånd opleve disse kontraster. Du vil samme dag kunne opleve både muslimske bønnekald, kristne kirkeklokker og ortodokse jøder sjunge fra deres hellige bog toraen.

Men du vil også opleve et folk, som er immigreret fra hele verden. Et folk som har taget mange forskellige kulturer med i bagagen, og har blandet det med den lokale mellemøstlige/middelhavs kultur. I Tel Aviv vil du opleve et pulserende natteliv, som står i skarp kontrast det konservative liv i Jerusalem. Du vil bl.a. finde et af de største LGBTQ+ miljøer i Mellemøsten, som formår at navigere i et samfund præget af ældgamle skikke og love.

Et kig ind over strandpromenaden ved Tel-Aviv

Aktiviteter i Israel

Der findes rigtig mange spændende aktiviteter og seværdigheder både i Tel Aviv, Jerusalem og i resten af landet. Du kan nemlig sagtens vælge at være ved stranden i Tel Aviv, og nyde den fantastisk mad og drikke drinks. og så tage på en enkelt dagstur til Jerusalem for at få stillet trangen til kultur. Men du kan også vælge en langt længere rejseplan, hvor du bl.a. rejser ind på Vestbredden og går på opdagelse i både den lokale historie om landet tilblivelse, samt de vigtige religiøse byer som Betlehem eller Hebron.

Besøg Yad Vashem – Holocaust museet

Personligt vil jeg slå et slag for, at du finder tid til at besøger “Yad Vashem” (The World Holocaust Remembrance Center) museet i Jerusalem. Selvom jeg har været på mange Anden Verdenskrigs museer og holocaust museer rundt om i verden, så er museet i Jerusalem virkelig noget særligt.

Når du besøger Jerusalem, vil du også opleve, at man som dansker bliver mødt med åbne arme. De lokale jøder er nemlig blevet oplært med historien om, hvordan det danske folk kæmpede for jøderne under Anden Verdenskrig, og hvordan danskerne hjalp jøderne med at komme til Sverige. Under mit eget besøg anbefalede flere af de lokale derfor, at vi skulle huske at besøge museet, da der er et særligt mindetræ til ære for det danske folk.

Det lyder måske lidt specielt. Men man skal virkelig ikke undervurdere betydningen. Ovenpå det enorme museum er der plantet en skov af små træer, hvor hvert træ har en mindesten til ære for familier eller enkeltpersoner, som hjalp jøderne under krigen. F.eks. kan et træ være til ære for en hollandsk familie, som hjalp med at skjule en gruppe jøder.

I centrum af haven findes så det største træ, hvilket er til ære for hele det danske folk. Derudover vil du i udstillingen også kunne finde flere mindeværdige rekvisitter fra den danske side af Anden Verdenskrig. Såsom en båd, der har sejlet jøder fra Danmark til Sverige, og det brev som kong Christian d. 10 sendte til Hitler under krigen, hvor han nægtede at hjælpe med at indfange jøderne.

Mindepladen til ære for det danske folk fundet på museet Yad Vashem i Jerusalem

Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Israel?

Med sit Middelhavsklima kan du roligt besøge Israel hele året rundt. Temperaturen falder i gennemsnit til knap 15 grader om vinteren. Men du kan sagtens være heldig at opleve dage med 20+ grader selv om vinteren.

Om sommeren kan temperaturen godt snige sig over 30 grader, men de fleste dage er der dog en meget behagelig sommertemperatur på mellem 25 og 30 grader.

Gennemsnitstemperaturen for Tel Aviv © WeatherSpark.com

Fly til Israel fra Danmark

Det er lige nu både nemt og billigt at komme til Israel. Der er således flere selskaber at vælge imellem, som tilbyder både direkte fly og ruter med en enkelt kort mellemlanding.

Fra Billund kan du således bruge KLM med en enkelt mellemlanding i Amsterdam på vejen. Mens du fra København, endvidere også har mulighed for at flyve direkte med Norwegian. Desværre har de kun to ugentlig afgange, men billetterne kan heldigvis kombineres med et andet selskab.

Fra Billund

Hvis du vil flyve fra Billund, vil jeg anbefale dig gå ind på KLM’s hjemmeside. Deres forårskampagne er nemlig stadig i fuld gang, og det ser ud til at de billige kampagnepriser er kommet for at blive. Lige nu kan du således finde mange ugentlige kombinationer til Israel for kun 1500 kr. tur/retur!

Prisen inkluderer en kort mellemlanding Amsterdam, men du sparer samtidig rejsen til København for at nå et eventuelt direkte fly. På den måde ender rejsetiden med at være nogenlunde ens.

Lang tilbudsperiode

Antallet af kampagnebilletter varierer en del hver måned, men for marts eksempelvis er det muligt at flyve ca. hver anden dag til omkring 700-800 kr. hver vej. Hvilket er en rigtig skarp pris, når det ikke er et lavprisselskab, men derimod med KLM du flyver med.

Mulige rejsedage fra Billund til Tel Aviv i marts 2022

Du har endvidere også mulighed for at finde de billige billetter omkring sommerferien, hvor der både er billige fly tilgængelige i juni, august og september.

Desværre stiger prisen en smule i selve juli, men 1300 kr. hver vej er stadig ikke en dårlig pris sammenlignet med mange andre flybilletter i samme måned.

Samlet kan du finde billetter helt ned til 1337 kr. for en returbillet, hvilket må siges at være en rigtig skarp pris!

En billig returbillet fra Billund til Tel Aviv

Baggage

Da du som sagt ikke flyver med et lavprisselskab, har du således også mulighed for at medbringe lidt mere bagage, end man er vant til fra lavprisselskaberne. Her gælder KLM’s bagageregler, som du kan læse nedenfor. De er noget mere gavmilde, end dem man kender fra eksempelvis Ryanair eller Easyjet. Hvor man her både kan medbringe en kabinekuffert samt en ekstra lille taske.

Reglerne for håndbagage ombord på KLM’s fly

Pas på Ryanair’s mellemlanding

Hvis du bruger eksempelvis Skyscanner (reklame link) til at finde fly, vil du opleve, at den foreslår, at du skal mellemlande mellem to Ryanair fly. Det kan du også sagtens gøre, men du skal være opmærksom på, at du fra Ryanair’s side flyver med to separate enkeltbilletter.

Der er således ingen sikkerhed for, at du når din transfer, hvis f.eks. det første fly er forsinket. Ved KLM vil du derimod automatisk blive ombooket samt blive tilbudt kompensation. Desuden er du med enkeltbilletter også nødt til at gå ud af lufthavnen og ind igen, hvilket i disse coronatider, kan være en omstændig omgang med diverse indrejserestriktioner.

Derfor vil jeg kun anbefale denne vej, hvis du sætter dig grundigt ind i reglerne hjemmefra.

Men gør du til gengæld det, så kan du bruge Ryanair som et billigt alternativ. Som f.eks. på nedenstående rejseplan

En meget billig rundrejse fra Ryanair, som dog kræver separate fly

Fra København

KLM med stor bagage

Fra København kan du også bruge samme tilbud fra KLM. Priserne ligner meget dem vi så fra Billund, dog en smule dyrere. Dagene med kampagne billetterne vil ofte være ens, så der er desværre ikke meget at hente ved at skifte mellem de to lufthavne.

Som du kan se i næste afsnit, så kan du fra København også vælge at flyve direkte med Norwegian. Her er dog tale om lavprisselskaber, så bagagepolitikken er også derefter. Af den grund kan du vælge at flyve med KLM, som dog kræver en mellemlanding i Amsterdam på vejen, mod at du så kan medbringe en kabinekuffert som håndbagage.

En billig billet mellem København og Tel Aviv med KLM

Den direkte rute fra Norwegian

Norwegian flyver to gange ugentligt, og du har i princippet mulighed for at finde en direkte kombination på omkring 1500 kr. Men jeg er bange for det er lidt clickbait, når de skriver, at man kan få returbilletten til 1500 kr. Der er nemlig meget få billetter til denne pris, og returbilletten koster ofte op mod 1200 kr.

Som du kan se på nedenstående billede, er der netop kun én helt billig kampagne billet til salg om måneden. Men du har ikke mulighed for at kombinere dem, da det billige returfly ligger før afrejse datoen fra København.

Den direkte rute fra København til Tel Aviv med Norwegian

Endvidere ser det ud som om, der ikke gives yderligere studierabat på dette tilbud. Noget som Norwegian ellers tilbyder på mange andre af deres ruter.

I kombination med et andet selskab

Hvis Norwegians to ugentlige afgange ikke passer dig, kan du vælge at at kombinere den ene del af rejsen med et andet selskab. På den måde kan du komme ned på kun tre fly i stedet for fire.

Desværre kan du ikke booke KLM’s kampagnebilletter, som du læse mere om ovenfor, til enkeltrejser. Disse skal bookes tur og retur. Derfor skal du kombinere Norwegian’s direkte billetter med et tredje selskab.

Her vil jeg anbefale dig at bruge en søgemaskine såsom Skyscanner (reklame link), som kan sammenligne billetter på tværs af flyselskaber. På billedet nedenfor har jeg for eksempel fundet en kombination med flyselskabet Pegasus, som har mange billige billetter på ruten med en kort mellemlanding i Istanbul på vejen.

Eksempel med kombination mellem Norwegian og Pegasus Airlines

Pas på Ryanair’s mellemlanding

Igen vil jeg advare mod at bestille mellemlandinger med Ryanair, med mindre du sætter dig ind i tingene. Du skal nemlig være opmærksom på, at du fra Ryanair’s side flyver med to separate enkeltbilletter.

Der er således ingen sikkerhed for, at du når din transfer, hvis det første fly er forsinket. Ved KLM vil du derimod automatisk blive ombooket samt blive tilbudt kompensation. Derfor vil jeg kun anbefale denne type billetter, hvis du sætter dig grundigt ind i reglerne hjemmefra.

Men gør du til gengæld det, har Ryanair på denne rute også en billig kombinationsrejse. Som f.eks. på nedenstående rejseplan. Du kan finde lignende billige flybilletter på Skyscanner (reklame link) nedenfor.

Find fly på Skyscanner
Eksempel med kombination mellem Norwegian og Ryanair

Overnatning i Israel

Som så meget andet i Israel, er priserne på overnatning forholdsvis høje sammenlignet med internationalt niveau. Mange hotelværelser koster således hurtigt 1000 kr. pr. nat.

Generelt vil jeg dog anbefale dig at læse min guide til booke hotel billigst. Der kan være mange penge at spare ved at booke sin overnatning gennem den rigtige hotelportal.

Du kan finde nedenstående hoteller samt flere hoteller i Tel Aviv ved at trykke her (reklame link).

Book på Booking.com
Et par repræsentative hoteller i Tel Aviv

Hostel

Du har naturligvis også mulighed for at overnatte på hostels. Selvom det naturligvis er en smule billigere end at sove på hotel, så er det forholdsvis dyrt. Du skal således regne med at skulle betale ca. 200 kr. pr. nat for en seng på et fælles dormværelse.

Nedenfor har jeg fundet et af de mest populære hostels i Tel Aviv, som du udenfor højsæsonen kan finde til 185 kr. pr. nat. Du kan læse mere om nedenstående hostel lige her. (reklame link)

Book på Hostelworld
Et hostel i Tel Aviv med rigtig gode anmeldelser

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Du er måske også interesseret i...