Drømmer du om at køre ned langs den amerikanske vestkyst i en cabriolet? Opleve det ikoniske Hollywood skilt, eller surfe ved den kendte Venice Beach?
FinnAir kører netop nu et fantastisk tilbud med mange ugentlige flyvning til Los Angeles fra København resten af året. Der er således rigtig mange billetter til den sølle pris af 2500 kr! Kampagnen kører til og med 21. februar, og du skal således have bestilt dine billetter inden da.
Selv hvis du er under 26 år, så er tilbuddet faktisk bedre, end de faste priser på ruten hos SAS ungdom.
UPDATE 22. FEB: Tilbuddet er desværre ikke længere aktuelt. Finnair’s priser ligger nu på omkring 3500-4000 kr. for en returbillet fra København.
Du har på turen én enkelt, meget kort mellemlanding i Helsinki. Ofte på blot 1 time. Hvilket lige nøjagtig giver dig mulighed for at strække benene, inden du påmønstre din transatlantiske rejse. Du kan på hjemrejsen opleve, at du flyver med en kombination af American Airlines og British Airways med et stop i London i stedet for Helsinki. Men service og bagagepolitik minder meget om Finnair, og du vil ikke opleve en ringere service af den grund.
Indholdsfortegnelse
Rigtig mange kombinationer!
For at få det bedste overblik over kombinationerne, vil jeg anbefale dig at gå ind på Finnairs hjemmeside.
Herefter vælger du blot afrejse fra København til Los Angeles. Desværre er det ved dette tilbud ikke muligt at flyve fra Billund eller nogle af de andre danske lufthavne.
Herefter vil en lignende menu som nedenstående dukke op, og du kan vælge en afrejse dato.
Du skal være opmærksom på, at de viste priser er returpriser. Men prisen afhænger naturligvis af både dit valg af afrejsedato og udrejsedato fra Los Angeles.
Altså vil de ovenstående priser, der er highlighted i lilla være de billigste på kun 2529 kr. Men før du kan få denne pris, skal du som sagt også vælge den billige udrejsedato fra Los Angeles. Men der er også mange kombinationer, som kun øger den samlede pris til 2600-2700 kr. Altså stadig en rigtig billig billet!
På nedenstående billede har jeg således valgt den billige dato 2. marts fra København, og får præsenteret et hav af muligheder for hjemrejse. Som man kan se, er der en del returbilletter, som vil give den reklamerede pris på 2529 kr.
Tilbuddet gælder resten af året
Selvom du skal booke inden 21. februar, så har du mulighed for at vælge datoer stort set resten af året. Således er det kun juli og august, hvor priserne stiger til mellem 3500-4000 kr. for en returbillet.
Men som du kan se på nedenstående billede, så falder priserne igen til september og oktober.
Sådan vælger du den billige billet
Når du har valgt dine ønskede rejsedatoer, vil du blive sendt videre til den næste skærm. Her kan du vælge mellem en række forskellige kombinationer af mellemlandinger. Oftest vil den øverste være den billet, som giver kampagneprisen, og det vil også være den med den korteste mellemlanding. På nedenstående eksempel har man således kun en kort mellemlanding i Helsinki på blot 1 time og 10 minutter.
For at vælge den helt billige billet, skal du blot trykke på den venstre pil midt for. Derefter bliver du taget direkte videre til passageroplysninger samt betalingsmuligheder.
Bagage med Finnair
Kampagneprisen indkluderer desværre ikke indtjekket bagage. Men du har stadig mulighed for at medbringe både en lille kabinekuffert og et stk. personlig taske til flyet. Hvis du pakker effektivt, kan du således fint være på farten i 10-14 dage. Du kan læse mere om bagagepolitikken på Finnairs hjemmeside.
Men som du kan læse nedenfor, så er Finnair forholdsvis gavmilde med dimensionerne. Dog må den samlede bagage højst veje 8 kg. Det skal dog noteres, at hvis kabinepersonalet ikke har grund til at tro, at den bagage er meget tung, så tager de dig højst sandsynligt heller ikke ud til kontrol. Så lad være med at stresse vildt meget over det, så længe det ikke ligner, at du slæber mursten med ombord.
Corona restriktioner ved indrejse til USA
For at rejse til USA skal du opfylde følgende:
- Færdigvaccineret (andet stik)
- Negativ test maks 24 timer gammel (hurtigtest gælder)
- Udfylde ESTA
De amerikanske krav adskiller sig en smule fra mange andre lande, da de som sagt kræver at testen er højst én kalender dag gammel. Altså ikke 24 timer, men blot være foretaget senest den foregående dag.
På den danske ambassade i USA’s hjemmeside skriver de således følgende:
“Tidsfristen for den negative COVID-19 test er 1 kalenderdag før flyet til USA afgår. Det betyder, at hvis du for eksempel skal flyve fredag kl. 13:00, så kan din test været taget når som helst den foregående torsdag.”
Men “Både PCR test og antigen test (hurtigtest) godkendes.” Du kan derfor nøjes med at tage negativ hurtigtest, frem for at satse på et hurtigt PCR-svar.
Restriktioner ved hjemrejsen til Danmark
Som du nok ved, så betegnes Corona ikke længere som en samfundskritisk sygdom herhjemme. Hvis du er bosiddende i Danmark og er færdigvaccineret, behøver du således hverken, at blive testet inden hjemrejsen, ved ankomst eller gå i nogen form for isolation.
Hotel på rejsen?
Skal du bruge et hotel eller andet overnatningssted på rejsen? Så læs min guide til hvordan du billigst kan booke drømmehotellet lige her.