Har du nogensinde drømt om at besøge det berømte Mache Pitchu, et af verdens syv vidundere? Eller besøge det farverige “Rainbow Mountain”.
Nu har du chancen, for med det tilbud jeg har fundet i dag, kan du komme tur retur for kun sølle 3270 kr! Det er altså næsten en tredjedel af hvad rejsen nogle gange er oppe og koste!
OBS: Er du ung? Mangler du nogen at rejse med? Så tjek mit opslag om en grupperejse rundt i Peru bl.a. med Inca Trail trek til Machu Picchu for kun 8250 kr.
Tilbuddet gælder endda næsten dagligt til og med juni i år og du flyver med KLM/AirFrance, som er blandt de bedste flyselskaber i verden. Ofte har man kun én enkelt mellemlanding i enten Amsterdam eller Paris, men derfra er turen direkte.
Tilbuddet gælder som udgangspunkt kun fra Hamborg, til gengæld har man stor valgmulighed da de billige billetter gælder næsten hver dag. Desuden skal det bemærkes, at billetten giver fuld valgmulighed for ombooking (dog med betaling af differensen) samt refusion til gavebevis.
Jeg har selv oplevet at mit fly fra Paris til Hamborg blev aflyst, hvilket gav mulighed for at jeg uden ekstrabetaling kunne skifte destinationen til København, hvilket er nemmere både hvis man bor i byen eller hvis man skal med offentlig transport videre til et andet sted i Danmark.
Indholdsfortegnelse
Muligheder for fly
For at finde disse fly anbefaler jeg at gå direkte til enten KLM eller Airfrance’s hjemmeside. Normalt ville jeg altid bruge en søgemaskine til at finde fly, men til netop dette tilbud giver selskabernes egen hjemmeside faktisk et fremragende overblik. Jeg tager her udgangspunkt i KLM’s hjemmeside.
Fra Hamborg
Step 1
For at give det bedste overblik, er tricket at lade “rejsedatoer” være tom. Hvis der allerede står en dato, kan du trykke på det blå kryds for at rydde feltet.
Step 2
Herfra kan du vælge hvilke måned og dato du ønsker at afrejse skal foregå på. På tidspunktet for dette indlæg er der som du kan se mange muligheder for kombinationer af datoer også på tværs af måneder, hvis man ønsker en længere backpacker rejse f.eks.
TIP: Det kan ofte svare sig at lege lidt med datoerne, da der kan være store forskelle på hvor lange mellemlandinger man skal have på de forskellige datoer. Nedenstående er et eksempel på rejse til San José, Costa Rica men princippet er det samme.
Her har jeg feks taget udgangspunkt i en mandag og tirsdag i marts, hvor mellemlandingen i Amsterdam om mandagen er på sølle 2,5 time mod at den næste dag stiger til enten 13 timer og 55 minutter eller en ekstra mellemlanding i Panama City og en stigning i pris på 50 kr.
Baggage
Ønsker man at have indchecket baggage kan det fås mod et gebyr på 297 kr. hver vej. Det skal dog bemærkes, at den inkluderede håndbagage lyder på 12 kg og dækker både en taske/kuffert samt en person genstand. Hvis man er vant til diverse lavprisselskabers meget stramme håndbagage regler, er der hos KLM/Airfrance noget mere plads. Mange udbydere tilbyder desuden tasker og kufferter som er lavet præcis efter målene hos KLM/Airfrance.
KLM’s bagagepolitik
Som reference, kan det bemærkes at det hos Ryanair kun er tilladt at have ét stykke håndbagage med som kun må have målene 40 x 25 x 20. Du har således noget mere plads hos KLM.
Den endelige rejse
Nu har jeg valgt disse datoer som eksempel, men som sagt, findes der mange forskellige kombinationer som både er kortere og længere.
Fra Aalborg, Billund og København
Hvis man ikke ønsker at flyve fra Hamborg, er det med KLM/Airfrance muligt at flyve fra både Aalborg, Billund og København. Her er tilbuddet dog ikke lige så godt, men stadig billigere end det plejer. Priserne ligger her på eksempelvis 8.680 kr. fra Billund og 8.742 kr. fra København.
Hvordan kommer jeg til Hamborg med offentlig transport?
Det er faktisk nemmere end man lige skulle tro, at nå et fly kl 06 fra Hamborg, selvom man bor i Danmark. Jeg har skrevet en kort guide til hvordan, du nemmest kommer til Hamborg, og når de tidlige morgenfly kl 06. Det er nemmere end man skulle tro.