I dag har jeg fundet vildt billige fly til Costa Rica. En must-see destination for mange rejsende, og som normalt ligger på omkring det dobbelte i pris. Tilbuddet gælder næsten dagligt i både marts, april, maj og juni 2022.

OBS: Artiklen er stadig aktuel pr. 16. februar

Du flyver med KLM/AirFrance, som er blandt de bedste flyselskaber i verden. Ofte har man kun én enkelt mellemlanding i enten Amsterdam eller Paris, men derfra er turen direkte. Dog har visse fly til San José to mellemlanding i hhv. Amsterdam og Panama City. Men det er muligt at finde fly direkte fra Amsterdam til San José.

Tilbuddet gælder som udgangspunkt kun fra Hamborg, til gengæld har man stor valgmulighed da de billige billetter gælder næsten hver dag. Desuden skal det bemærkes, at billetten giver fuld valgmulighed for ombooking (dog med betaling af differensen) samt refusion til gavebevis.

Jeg har selv oplevet at mit fly fra Paris til Hamborg blev aflyst, hvilket gav mulighed for at jeg uden ekstrabetaling kunne skifte destinationen til København, hvilket er nemmere både hvis man bor i byen eller hvis man skal med offentlig transport videre til et andet sted i Danmark.

Muligheder for fly

For at finde disse fly anbefaler jeg at gå direkte til enten KLM eller Airfrance’s hjemmeside. Normalt ville jeg altid bruge en søgemaskine til at finde fly, men til netop dette tilbud giver selskabernes egen hjemmeside faktisk et fremragende overblik. Jeg tager her udgangspunkt i KLM’s hjemmeside.

Fra Hamborg

Step 1

For at give det bedste overblik, er tricket at lade “rejsedatoer” være tom. Hvis der allerede står en dato, kan du trykke på det blå kryds for at rydde feltet.

Step 2

Herfra kan du vælge hvilke måned og dato du ønsker at afrejse skal foregå på. På tidspunktet for dette indlæg er der som du kan se mange muligheder for kombinationer af datoer også på tværs af måneder, hvis man ønsker en længere backpacker rejse f.eks.

TIP: Det kan ofte svare sig at lege lidt med datoerne, da der kan være store forskelle på hvor lange mellemlandinger man skal have på de forskellige datoer.

Her har jeg feks taget udgangspunkt i en mandag og tirsdag i marts, hvor mellemlandingen i Amsterdam om mandagen er på sølle 2,5 time mod at den næste dag stiger til enten 13 timer og 55 minutter eller en ekstra mellemlanding i Panama City og en stigning i pris på 50 kr.

Baggage

Ønsker man at have indchecket baggage kan det fås mod et gebyr på 290 kr. hver vej. Det skal dog bemærkes, at den inkluderede håndbagage lyder på 12 kg og dækker både en taske/kuffert samt en person genstand. Hvis man er vant til diverse lavprisselskabers meget stramme håndbagage regler, er der hos KLM/Airfrance noget mere plads. Mange udbydere tilbyder desuden tasker og kufferter som er lavet præcis efter målene hos KLM/Airfrance.

KLM’s bagagepolitik

Som reference, kan det bemærkes at det hos Ryanair kun er tilladt at have ét stykke håndbagage med som kun må have målene 40 x 25 x 20. Du har således noget mere plads hos KLM.

Den endelige rejse

Her har jeg valgt knap en måneds rejse, men som sagt er der mange forskellige kombinationer som både er kortere og længere. Tilbuddet gælder næsten dagligt i både marts, april, maj og juni 2022.

Fra Aalborg, Billund og København

Hvis man ikke ønsker at flyve fra Hamborg, er det med KLM/Airfrance muligt at flyve fra både Aalborg, Billund og København. Her er tilbuddet dog ikke lige så godt, men stadig billigere end det plejer. Priserne ligger her på eksempelvis 4.066 kr. fra Billund og 4.128 kr. fra København. Aalborg er endnu dyrere på ca. 4.400 kr.

Hvordan kommer jeg til Hamborg med offentlig transport?

Det er faktisk nemmere end man lige skulle tro, at nå et fly kl 06 fra Hamborg, selvom man bor i Danmark. Jeg har skrevet en kort guide til hvordan du nemmest kommer til Hamborg, og når de tidlige morgenfly kl 06. Find guiden her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Du er måske også interesseret i...