Cuba er en must-see destination for mange rejsende. Landet har været fanget i en omfattende embargo fra USA i mange årtier og landet er fortsat styret under kommunistiske ideer. Måden de lever på kan virke som et parallelsamfund til vores kapitalistiske levevis. Samtidig har landet en fantastisk kultur med rytmisk salsa dans, lokal cuisine samt cubansk rom og cigarer.

OBS: På vej til Cuba? Tjek min opdaterede 2022 rejseguide for Cuba efter corona her.

Artiklen er opdateret 5. april med nye priser og afrejsedatoer.

Tilbuddet gælder resten af året

Du flyver med KLM/AirFrance, som er blandt de bedste flyselskaber i verden. Selskaberne har kørt denne kampagne siden starten af året, og der er endnu ikke blevet annonceret en slutdato. Derfor har du god tid til at beslutte dig, og du kan bruge nedenstående guide til at finde rejsedatoer, som passer dig bedst. Oven i købet gælder tilbuddet næsten dagligt fra resten af året (Dog undtaget juli). Det skal her bemærkes at prisen normalt ligger på det dobbelte!

Direkte til Cuba fra Europa med AirFrance

Tilbuddet gælder som udgangspunkt kun fra Hamborg, til gengæld har man stor valgmulighed da de billige billetter gælder næsten hver dag. Ofte har man kun én enkelt mellemlanding i enten Paris, men derfra er turen direkte. Desuden skal det bemærkes, at billetten giver fuld valgmulighed for ombooking (dog med betaling af differencen) samt refusion til gavebevis.

Jeg har selv oplevet at mit fly fra Paris til Hamborg blev aflyst, hvilket gav mulighed for at jeg uden ekstrabetaling kunne skifte destinationen til København, hvilket er nemmere både hvis man bor i byen eller hvis man skal med offentlig transport videre til et andet sted i Danmark.

Desværre er det ikke muligt at ændre sin afrejse fra Hamborg til eksempelvis Danmark uden at blive mødt med høje gebyrer hos AirFrance’s kundeservice.

En ikonisk amerikaner bil suser gennem Havana’s gader

Sådan finder du de billige fly

For at finde disse fly anbefaler jeg at gå direkte til enten KLM eller Airfrance’s hjemmeside. Normalt ville jeg altid bruge en søgemaskine til at finde fly, men til netop dette tilbud giver selskabernes egen hjemmeside faktisk et fremragende overblik. Jeg tager her udgangspunkt i KLM’s hjemmeside.

Start fra KLM’s hjemmeside

Step 1: Lad rejsedatoer stå tom for at få overbliksside

For at give det bedste overblik, er tricket at lade “rejsedatoer” være tom. Hvis der allerede står en dato, kan du trykke på det blå kryds for at rydde feltet.

Step 2: Vælg måned

Herfra kan du vælge hvilke måned og dato du ønsker at afrejse skal foregå på. På tidspunktet for dette indlæg er der som du kan se mange muligheder for kombinationer af datoer også på tværs af måneder, hvis man ønsker en længere backpacker rejse f.eks.

Billige rejsedatoer på ruten HAM-HAV. (Opdateret 5. april)

Find rejsedatoer med korte mellemlandinger

TIP: Det kan ofte svare sig at lege lidt med datoerne, da der kan være store forskelle på hvor lange mellemlandinger man skal have på de forskellige datoer. Nedenstående er et eksempel på rejse til San José, Costa Rica men princippet er det samme.

Her har jeg f.eks. taget udgangspunkt i en mandag og tirsdag i marts, hvor mellemlandingen i Amsterdam om mandagen er på sølle 2,5 time, mens den næste dag stiger til enten 13 timer og 55 minutter.

Man kommer langt med KLM/AirFrance håndbagage

Hos KLM/AirFrance er det tilladt at have en del håndbagage med. Du må således medbringe en taske/kabinekuffert udover din personlige genstand. Tasken må have mål på 55 x 35 x 25 cm, hvilket dækker de fleste behov på f.eks. en uge til 10 dages tur.

Som reference, kan det bemærkes at det hos Ryanair kun er tilladt at have ét personlig genstand med, som kun må have målene 40 x 25 x 20. Du har således noget mere plads hos KLM.

Ekstra tilkøb af bagage

Ønsker man at have indchecket bagage kan det fås mod et gebyr på 297 kr. hver vej. Det skal dog bemærkes, at den inkluderede håndbagage lyder på 12 kg og dækker både en taske/kuffert samt en personlig genstand. Hvis man er vant til diverse lavprisselskabers meget stramme håndbagage regler, er der hos KLM/AirFrance noget mere plads. Mange udbydere tilbyder desuden tasker og kufferter som er lavet præcis efter målene hos KLM/AirFrance.

Den endelige rejse

Her har jeg valgt en uges rejse i juni 2022, men som sagt er der mange forskellige kombinationer som både er kortere og længere.

Fra Aalborg, Billund og København

Hvis man ikke ønsker at flyve fra Hamborg, er det med KLM/Airfrance muligt at flyve fra både Aalborg, Billund og København. Desværre er det noget dyrere at flyve fra Danmark. Priserne ligger her på eksempelvis 5.275 kr. fra Billund og 5.213 kr. fra København.

Hvordan kommer jeg til Hamborg med offentlig transport?

Jeg har skrevet en kort guide til hvordan, du nemmest kommer til Hamborg, og når de tidlige morgenfly kl 06. Find guiden her. Jeg kan afsløre, at det er nemmere og billigere, end man skulle tro med direkte natbus hos Flixbus fra både Aalborg, Aarhus og København.

OBS: På vej til Cuba? Tjek min opdaterede 2022 rejseguide for Cuba efter corona her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Du er måske også interesseret i...