Står du og overvejer at dyppe tæerne i det store udbud af grupperejser? Spring ud i det med en uge fuld af oplevelser i Egypten! Lær nye mennesker at kende fra hele verden, mens du går på opdagelser i pyramider og mumier.
Med turen Egypt: Boats & Bazaars kommer du på en 8-dages rundtur i Egypten med stop i Cairo, Luxor og Aswan. Undervejs kommer du bl.a. til at opleve pyramiderne i Giza, Abu Simbel og Kongernes Dal. Turen denne artikel omhandler er en af G-adventures ’18-to-Thirty somethings’ grupperejser. Dvs. at man som deltager er aldersbegrænset til 18-39 år.
Er du over 39 år, så findes der heldigvis en classic pendant uden aldersbegrænsning kaldet “Best of Egypt” (reklame link), som tager dig gennem nærmest de samme ting. Classic turen er desuden en tand mere luksuriøs, hvor der i stedet for nattog bruges indenrigsfly til at fragte dig mellem Cairo og Luxor.


Indholdsfortegnelse
En uge med det bedste fra Egypten
Turen jeg vil gennemgå i denne artikel både starter og slutter i Egyptens hovedstad Cairo. Her mødes I på et hotel i den centrale del af byen nær hvor Nilen skærer gennem byen. Derefter tager I sammen et nattog til byen Aswan i det sydlige Egypten. Her har I to nætter før turen går lidt nordpå til byen Luxor, hvor I igen har to overnatningen inden I igen tager et nattog til Cairo.

Hightlights
Mine personlige highlights på turen er: 1. Pyramiderne i Giza, 2. Kongernes Dal, 3. Abu Simbel og 4. Templet i Karnak.
Sammenlignet med mange andre lande, så har Egypten virkelig nogle fede seværdigheder. Du kender sikkert også mange af dem i forvejen. Men udover Pyramiderne og Kongernes dal har landet også en del mere at tilbyde.
1. Pyramiderne i Giza
Jeg forestiller mig, at Pyramiderne nok er den seværdighed du kender bedst i Egypten. Derfor vil jeg heller ikke gå super meget ind i den her. Ja de er super fede at opleve, og ja de ville i sig selv være værd at flyve til Egypten kun for at se.
På G-adventures grupperejsen ser du pyramiderne på jeres første dag. I bliver hentet i bus på hotellet, og køres derefter de ca. 20-30 minutter ud til dem. Jeres CEO ved en masse om dem, og giver en introduktion. Derefter har I 1 times tid til at gå rundt om dem, og hvis man vil, opleve indersiden af en af dem. Det er en ok oplevelse, som dog nok er sjovere at sige man har gjort, end den faktiske oplevelse.

Photo by Osama Elsayed on Unsplash
2. Kongernes Dal
Mærkeligt nok er Kongernes Dal ikke inkluderet i det faste program. Men er i stedet en del af ekstra aktiviteten “Tour the West Bank of Luxor” til €68, som foregår på 6. dagen. Jeg kan meget, meget varmt anbefale at tilkøbe denne del. Jeres CEO tager med jer om morgen, og I er tilbage i Luxor tidlig eftermiddag.

Photo by Dmitrii Zhodzishskii on Unsplash
3. Abu Simbel
Før jeg begyndte min research om Egypten havde jeg ikke hørt om Abu Simbel. Men den bedste sammenligning er nok egyptens Mount Rushmore. Stedet ligger tre timers kørsel syd for Aswan nær grænsen til Sudan. Vildt nok ligger stedet ikke på dets originale placering, men faktisk 65 meter højere. Det skyldes at man i 1960’erne oversvømmede stedet originale placering ifb. med opførelsen af en dæmning. Det samme gjorde sig gældende for en anden seværdighed på turen Philae templet.

Photo by AXP Photography on Unsplash
4. Templet i Karnak
Det sidste highlight ved turen var Templet i Karnak, som er placeret midt i byen Luxor. Selve tempelområdet er enormt, og kan besøges fra to indgange sammenholdt af en lang vej. Du finder flere super velholdte templer og søjler, og der er materiale til flere timer. Du kan vælge at tilkøbe din G-adventures CEO som guide, men de fleste af os besøgte bare templet selv.

Photo by AXP Photography on Unsplash
Transport
Hvad koster rejsen alt i alt?
I tabellen nedenfor har jeg forsøgt at beskrive prisen for hele turen inklusiv alt. Prisen du ser på G-adventures’ hjemmeside dækker nemlig ikke alting, og der er særligt for denne tur en ret stor udgift til ekstra aktiviteter. Under tabellen har jeg gennemgået de enkelte poster i nærmere detaljer:
| Beskrivelse | Pris |
| G-adventures grupperejse (varierer i pris) | Ca. €700 svarende til 5220 kr. |
| Ekstra aktiviteter (mine anbefalinger) | €228 svarende til 1700 kr. |
| Bidrag til ‘tipping kitty’ (se forklaring) | $45 svarende til ca. 300 kr. |
| Drikkepenge til CEO | $30 svarende til ca. 200 kr. |
| Lommepenge inkl. måltider | Ca. 1500 kr. |
| Visum til Egypten | $25 svarende til ca. 175 kr. |
| Fly til og fra Cairo (kan variere meget) | ca. 1500 kr. |
| SUM | Omtrent 10.595 kr. |
Udspecificering af de enkelte poster
G-adventures grupperejse
På G-adventures side kan du nederst se en kalender, der viser tidspunkter og priser på rejsen i op til to år frem i tiden. Antallet af månedlige ture varierer hvor der i lavsæsonen kun er én enkelt tur til i højsæsonen hvor der udbydes en tur hver uge.
Prisen på turene varierer en del afhængigt af hvor lang tid ud i fremtiden du bestiller, samt om du er heldig at ramme en af G-adventures mange tilbudsperioder. Men som udgangspunkt skal du regne med at betale omkring €700 svarende til 5220 kr.
Hvad inkluderer beløbet i grupperejsen?
Al transport, al overnatning, lokal guide 24/7, langt de fleste entrébilletter samt et par måltider.
Lokal guide med dig 24/7
Når du sammenligner grupperejser særligt fra danske udbydere, så er en væsentlig forskel at du med G adventures har en lokal guide med dig 24 timer i døgnet. Det kommer naturligvis med en række fordele sammenlignet med at skulle stå for rejsen selv med guidance fra en guide i Danmark.
På en rejse til Egypten har din guide naturligvis en masse erfaring netop med Egypten. På min rejse havde jeg fornøjelsen af Mariam, som var uddannet Egyptolog på universitet i Cairo. Det gjorde, at man altid kunne spørge hende om alt vi så i templer eller grave. Hun vidste det hele!
Drikkepenge til ‘tipping kitty’
I Egypten har de en amerikansk tilgang til drikkepenge. Der forventes drikkepenge for al service fra tjeneren på restauranten, din chauffør i bussen og selv receptionisten på hotellet. For at lette byrden for sine gæster har G-adventures valgt at tilbyde en ‘tipping kitty’, dvs. en fælles pulje til drikkepenge. Hver gang I skal med et transportmiddel, eller tjekker ind på et hotel, vil jeres guide give et par dollars.
At benytte ‘tipping kitty’ er kun et tilbud fra G-adventures, så hvis man selv ønsker at bestemme hvem og hvor meget, som får drikkepenge, er det også muligt. I så fald vil jeres CEO løbende fortælle dig hvornår du skal give drikkepenge.
Som dansker er jeg jo ikke vant til at give drikkepenge i den grad, og jeg tror jeg har den samme holdning til denne voldsomme grad af drikkepenge som alle andre. Men som rejsende skal man også være i stand til at følge de lokale skikke, selv når man ikke synes om konceptet. Jeg valgte at benytte tipping kitty, hvilket 95% af gæsterne på turen valgte. Jeg vil klart anbefale at gøre det, da alternativet er at man konstant skal have $1 eller $2 klar til drikkepenge.
Ekstra aktiviteter
På størstedelen af G-adventures ’18-to-Thirty somethings’ rejser er turen delt op i en inkluderet og en valgfri del. Det betyder, at du kan skræddersy din rejse efter behov og økonomi. Oftest er de dyre ting, såsom en helikoptertur eller faldskærmsudspring adskilt fra selve rejsen men kan tilkøbes, hvis man har lyst til det.
Det har både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at man kan rejse med G-adventures med meget forskelligt budget da “grundpakken” som regel er ret billig. Ulempen er så nærmest den samme. Nogle gange kan man godt føle, at man er blevet ‘snydt’ fordi man hele tiden skal tilkøbe ekstra aktiviteter. Det som tæller op er, at alle tilkøbene på rejsen var aktiviteter, som man gerne ville. Derfor er rejsen stadig utrolig anbefalelsesværdig!
Min egen holdning er dog, at man altid skal vurdere hele pakken, inklusiv de forskellige tilkøb, når man vurderer værdien af rejsen. Så selvom aktiviteterne var fantastiske, så tæller det ned. Sammenlignet med andre G-adventures rejser jeg har været på, så har der ikke været lige så mange ekstra aktiviteter på de andre rejser. Derudover var de andre ekstra rejser typisk aktiviteter, som var mere tilføjelser end nødvendigheder.
Eksempelvis var Abu Simbel og Kongernes dal ekstra køb, mens det på tidligere rejser har været bungee jump eller river rafting, som selvfølgelig er fedt. Men ikke nødvendig for at opleve highlights af et bestemt land.
FAQ: Et par hurtige spørgsmål til rejser med G-adventures
1. Skal jeg pre-booke ekstra aktiviteter?
Nej. Kun hvis du gerne vil have udgiften klaret. Alle ekstra aktiviteter kan købes den første aften på hotellet. Du kan betale både kontant og med kort.
2. Kan jeg rejse med en ven/partner?
Ja. Der er mange som vælger grupperejsen, særligt som kærestepar. Men I skal naturligvis være klar på at mingle med de andre rejsende. Under købsprocessen hos G-adventures får I mulighed for at fortælle dem, at I vil dele værelse sammen.
Samlet vurdering
Samlet var en uge med G-adventures i Egypten en fantastisk oplevelse! Hvis du interesserer dig for Egypten, gerne vil se det hele på én uge, og dele turen med nogen, så er grupperejsen perfekt.
Det kunne jeg lide
- Du får set alle de kendte highlights i Egypten på én uge.
- Turen er godt organiseret, og du har nærmest ingen spildtid.
Det kunne jeg mindre godt lide
- Der var for mange ekstra aktiviteter, som skulle have været inkluderet i prisen.
Særligt Abu Simbel, hvor prisen pr. person var for høj ift. at alle i gruppen ville deltage. Derfor endte vi med at betale $150 pr. person for en bustur, hvor vi sandsynligvis ville have fået en bedre pris, hvis G-adventures havde forhandlet prisen for os samlet.
Rating – 4 ud af 5 stjerner
Jeg vil anbefale alle, som tager turen, at besøge Abu Simbel. Men hvis ikke man havde sat sig ind i prisen på ekstra aktiviteterne inden køb, bliver man overrasket over, at skulle betale 50% mere i ekstra aktiviteter. Selvom fordelen med mange ekstra aktiviteter er, at man som deltager har mulighed for at skræddersy sin rejse efter lyst og budget, så var det sammenlignet med andre G-adventures rejser, som jeg har været med på, ret ekstremt. Derfor vælger jeg at det trækker ned i den samlede score.
Derfor får turen 4 ud af 5 stjerner. Altså en klar anbefaling herfra, hvis du har uge du gerne vil bruge i selskab med mumier og rejsende fra hele verden.
Læs mere om G-adventures
Hvis du vil læse mere om G-adventures, så kan du her på siden finde flere artikler om ture med selskabet. Du kan bl.a. læse om Grupperejse for Unge til Peru

