Hvordan kommer man fra Warszawa Chopin lufthavn og ind til centrum? I denne guide gennemgår jeg hvordan, du nemmest og billigst kommer fra Warszawa lufthavn og ind til centrum.
Warszawa Chopin lufthavn ligger i udkanten af byen ca. 10 kilometer fra centrum. Det er derfor både nemt og hurtigt at komme ind til centrum af byen.
Hvis du mangler lidt inspiration til Warszawa by, kan jeg anbefale at læse min artikel om en forlænget weekendtur til netop Warszawa.
Billigst: Tag tog eller bus fra lufthavnen
Da lufthavnen ikke ligger særlig langt væk fra centrum, så er der også ganske gode offentlige transportmuligheder til og fra lufthavnen. Du kan således både bruge bus og tog fra lufthavnen og ind til centrum.
Hvis du vil spare penge, så vil toget eller bussen klart være det billigste valg.
Toget går kun hvert 30. minut
Hvis du bor helt inde i centrum, så går der et direkte lufthavnstog fra lufthavnen og ind til centrum ved Warszawa hovedbanegård (Warszawa Główna). Prisen for togbillet er kun 3.40 PLN (~ 5 kr) pr. person.
Det største minus ved toget er dog, at det kun går ca. hvert 30 minut. Det er lidt variationer i tidsplanen ift. tidspunkt og ugedag. Men du kan altså risikere at skulle vente forholdsvis lang tid på næste tog.
Skal du længere væk fra byen, kan det være nødvendigt at købe en anden togbillet. I så fald kan du læse mere på Warszawa transport hjemmeside lige her.
Togbilletten kan købes i automater på stationen.
Tag bussen hvert 15. minut ind til centrum
Hvis toget lige er gået, og du stadig vil med offentlig transport ind til centrum, så kan du vælge at tage bussen. Prisen for en billet er stadig 3.40 PLN (~ 5 kr) pr. person, men i stedet for hvert 30. minut går bussen hvert 15. minut ind mod centrum.
Du skal med enten bus 175 eller bus 188. Begge busser kører ind til centrum ved hovedbanegården (Główna). Du køber billetten direkte ved chaufføren. Sørg for at have kontanter med dig.
Nemmest: Taxa fra lufthavnen
Der er ca. 10 km fra Chopin lufthavn og ind til Warszawa centrum. Turen tager derfor kun ca. 20 minutter i bil. Prisen for en taxa er ca. 40 PLN (~62 kr.) hver vej. Sammenlignet med prisen på tog er det naturligvis noget dyrere, men sammenlignet med taxapriserne hjemme i Danmark er det jo vildt billigt!
Aftal altid prisen på forhånd
Udenfor lufthavnen vil du blive mødt af en række officielle og uofficielle taxachauffører. Pas meget på at du ikke bliver snydt, hvis du vælger at bruge en af chaufførerne. Generelt anbefaler jeg altid at du bruger Bolt, Uber eller en lufthavnstranfer service. På den måde er du sikker på, at prisen er fast og at du ikke bliver snydt af chaufføren.
Hvis du ønsker at bruge en traditionel taxa, så findes der en officiel taxikø ved ankomsthallen på første etage af lufthavnen.
Brug Bolt eller Uber for sikkerhed
Du har måske hørt om Uber, eller måske allerede prøvet det i udlandet. Men har du hørt om Bolt? I mange lande i Østeuropa har Bolt i de senere år overtaget Uber med lavere priser på ridesharing.
Du har dog stadig de mange af de samme kvaliteter, som gjorde Uber populært blandt turister i et fremmet land. Du aftaler prisen på forhånd, og chaufføren kan via GPS se, hvor du skal hen. På den måde undgår du også oversættelsesfejl ift.
Prisen ligger i skrivende stund på omkring 40 zl (62 kr.). Vær opmærksom på, at hvis du har meget bagage med, kan det være fordel at vælge en af de større biler.
Du kan finde et link til Bolt ved at trykke på knappen nedenfor her.
Book en transfer for lidt ekstra luksus på rejsen
Hvis du gerne vil have en lidt mere luksuriøs start på rejsen, så kan du vælge at booke en privat transfer. En privat transfer vil sige, at der står en chauffør og venter på dig med dit navn i ankomsthallen. Transferen er således den hurtigste måde at komme fra lufthavnen og ind til centrum.
Jeg kan anbefale at bruge selskabet GetTransfer (reklame link), som er en global side, med transfers i de fleste større byer verden over. Priserne er nogenlunde faste, men dit transfer vil blive udbudt til de forskellige chauffører, som kan acceptere din pris.
På nedenstående billede kan du f.eks. få en SUV til kun $12. Men jeg kan ikke love at samme tilbud gælder i fremtiden.
Oplevelser i Warszawa
Warszawa er en fed by med meget at opleve. Den mest populære aktivitet er nok at tage til en koncert med musik fra berømte polske pianist Frédéric Chopin. På GetYourGuide (reklame link) kan du bl.a. finde denne koncert.
Koncerten finder sted hver aften i hyggelige omgivelser nær den gamle bydel.
Forestillingen varer 1 time og koster 132 kr. pr. person.
Prisen er inklusiv et glas traditionelt polsk honningvin, men der er også mulighed for at købe drikkevarer på stedet.
Byvandring og food-tour
Foruden det musikalske, så synes jeg bestemt, at du skal bruge lidt tid på at fordybe dig i Warszawas dystre historie omkring Anden Verdenskrig. Under krigen blev byen nærmest udryddet, og det var således kun 10% af byen, som stod tilbage efter krigen var slut.
Med de nedenstående aktiviteter får du en grundig gennemgang af historien, fortalt af professionelle lokale guider. Derudover kan du også forkæle smagsløgene med et par polske specialiteter fra det lokale køkken.