gdansk havn aften

Er du ved at planlægge en rejse til Gdansk? Måske har du været heldig at finde et billigt Ryanair eller WizzAir fly til denne dejlige polske havneby. Næste naturlige spørgsmål er herefter, hvordan man kommer fra Gdansk lufthavn til Gdansk centrum?

Lufthavnen i Gdansk er en moderne lufthavn, som før coronapandemien var Polen’s tredje største lufthavn. Gæsterne kommer fra hele europa, og der er er særligt mange skandinaviske gæster som flokkes til byen grundet de lave priser kombinerede med de mange kulturelle muligheder byen har at tilbyde.

Sådan kommer du fra Gdansk lufthavn til Gdansk centrum

Lufthavnen Gdańsk Lech Wałęsa Airport ligger ca. 20 minutter uden for centrum. Det er derfor ikke særlig meget transporttid, som du har i vente, før du kan nyde din ferie i den polske storby. Fra lufthavnen har I mulighed for enten at tage taxa, tog eller bus ind til byen.

ruten i bil fra Gdansk lufthavn til Gdansk centrum

Det bedste valg: Brug Uber eller Bolt

Generelt er jeg meget stor tilhænger af at bruge Uber, Bolt eller andre lokale taxa apps. Taxachauffører i udlandet kan være meget påtrængende, og de har også en meget dårlig vane med at presse prisen højere op over for turister. Derfor er ride-hailing apps så smarte at bruge i udlandet, fordi de på ingen måde differentiere mellem lokale og turister. Samtidig behøver du heller ikke have lokal valuta med til taxaen, da alt betaling foregår på dit betalingskort via appen.

Bolt – Østeuropas billige Uber

Du har sikkert hørt om Uber før, og selvom Uber ikke virker i Danmark, så kan du som dansker sagtens bruge appen i udlandet. I Polen og mange andre Østeuropæiske lande er der imidlertid opstået en lokal konkurrent til Uber kaldet Bolt. Bolt fungerer på samme måde som Uber, hvor almindelige mennesker eller organiserede taxachauffører har mulighed for at acceptere kunder gennem appen.

På den måde behøver du og chaufføren ikke kunne forstå hinanden, da din danske app fortæller ham eller hende hvor du skal hen. Betalingen foregår også helt elektronisk, så der ingen behov er for hverken fremmed valuta eller byttepenge.

Bolt vil som regel være billigere end Uber, da Uber tager en forholdsvis stor procent af beløbet i gebyrer. Du skal regne med at taxaturen koster mellem 40-60 zl (~ 65-95 kr). Men hos Bolt og Uber varierer prisen ift. udbud og efterspørgsel. Derfor kan det være dyrere for dig, hvis der er mange som skal fra lufthavnen med taxi på samme gang.

Gå til Bolt

Nemt og sikkert: Forudbestilt transfer

Hvis det skal være nemt og sikkert, så kan du forudbestille en transfer fra lufthavnen og ind til centrum. Dvs. at kommer til at stå en chauffør klar et skilt med jeres navne på, når I kommer ud i ankomsthallen.

Med denne metode er I garanteret en ordentlig service uden overraskelser. Desuden står jeres chauffør klar til at køre med det samme, så I på ingen måde spilder tiden efter jeres flyrejse.

Med transferservicen har du endvidere mulighed for at vælge mere luksuriøse køretøjer, hvis du gerne vil ankomme til hotellet med stil.

KiwiTaxi sørger for en nem transfer til og fra centrum

Personligt kan jeg anbefale KiwiTaxi (reklame link). Prisen er rimelig, og chaufføren venter på dig i terminalen i op til 1.5 time. På den måde er du altid sikker på at kunne komme sikkert og nemt frem på din rejse.

Den billigste transfer koster €35 svarende til (~260 kr.). Sammenlignet med Bolt er det naturligvis dyrere, men det er komforten man betaler for.

Gå til KiwiTaxi
transfer gdansk lufthavn kiwi taxi
KiwiTaxi transfer pris fra Gdansk lufthavn og ind til centrum (billigste bil)

Vælg stor bil til selskaber med op til 7 personer

Hvis I rejser en større gruppe sammen, så kan transferen faktisk være billigere sammenlignet med at tage flere taxis. Hos KiwiTaxi (reklame link) tilbyder de både minibusser med op til 7 personer. Rejser I eksempelvis 7 personer i deres minibus til €60 (447 kr) koster det kun ca. 64 kr. pr. person.

transfer gdansk lufthavn kiwi taxi stor
KiwiTaxi transfer pris fra Gdansk lufthavn og ind til centrum (stor bil)

Det billigste valg: Lufthavnsbussen til Gdansk

Du har også mulighed for at vælge offentlig transport, hvor der både er mulighed for at tage toget og bussen fra Gdansk lufthavn og ind til den gamle by ved centrum af Gdansk. Begge transportmuligheder er nemt at finde på Google Maps, som giver dig den hurtigste rute ud til lufthavnen.

Lufthavnsbussen fra Gdansk lufthavn

Hvis du vælger at tage bussen til Gdansk lufthavn, så kan du tage bus 210 som kører direkte fra centrum af Gdansk og ud til lufthavnen. Bussen afgår hver halve time i hverdagene og hver time i weekenderne. En billet koster 4.8 zl (~7.5 kr), og er derfor noget billigere end taxaturen. Turen tager dog 45 minutter, mod kun 20 minutter i bil, da der ud mod lufthavnen er utroligt mange stop med bussen.

Dermed bliver bussen det billigste valg, særligt hvis du rejser alene. Du kan dog være uheldig at lande med flyet, lige når lufthavnsbussen er kørt. Dermed kan du risikere, at skulle bruge mere end en time på at komme ind til centrum.

Google Maps rute med bus 210 fra hovedbanegården i Gdansk og ud til lufthavnen

Lufthavnstoget til Gdansk, Sopot og Gdynia

Du kan også vælge at tage toget til Gdansk. Ulempen er dog, at toget ikke kører direkte ind til den gamle by ved centrum af Gdansk. Hvor de fleste hoteller og overnatningssteder ligger. Derimod er du nødt til at skifte tog uden for centrum ved stationen “Polskie Miami Wrzeszcz”. Desuden er billetten med tog dyrere end den direkte lufthavnsbus.

Jeg anbefaler derfor at du kun vælger toget til Gdansk, hvis lufthavnsbussen netop er kørt og du ikke vil betale for taxaen.

Derimod er lufthavnstoget rigtig smart, hvis du skal bo i enten Sopot eller Gdynia. Skal du til Gdynia kører toget nemlig i modsat retning af Gdansk direkte fra lufthavnen. Mens hvis du skal Sopot kan du både køre via Gdynia eller Gdansk “Polskie Miami Wrzeszcz”.

Oplevelser og aktiviteter i Gdansk

I og omkring Gdansk finder du en masse fede oplevelser. Personligt vil jeg klart anbefale dig, at du besøger Anden Verdenskrig Museet samt Solidaritetsmuseet ved skibsværftet. Begge museer er vildt spændende og du lærer virkelig meget om Anden Verdenskrig, samt Polens meget spændende historie i krigen. Hvis du vil læse mere kan jeg anbefale dig at gå ind på Tripadvisor, hvor du også kan finde flere spændende seværdigheder (reklame link).

Kajaktur i havnen, guidet tur i old town eller dagstur til Stutthoff koncentrationslejr

Dertil har du også mulighed for at tage på et hav af ture i og omkring Gdansk. Eksempelvis kan du vælge blandt nedenstående oplevelser med GetYourGuide, hvor du bl.a. kan opleve en en kajaktur rundt i havnen.

Hvis I er til mere Anden Verdenskrigs historie, har I også mulighed for at tage på en dagstur til Stutthof koncentrationslejr, som ligger en lille times kørsel udenfor Gdansk.

Har du lyst til flere oplevelser, kan I finde flere spændende oplevelser på GetYourGuide (reklame link) or Viator (reklame link), som begge tilbyder et hav af oplevelser og aktiviteter i Gdansk.

Hvor skal jeg bo i Gdansk?

I Gdansk har du rig mulighed for at bo virkelig godt til meget få penge. Som altid anbefaler jeg at bruge enten Booking.com eller Agoda, når der skal bookes overnatning. Begge sider har nogle favorable loyalitetsprogrammer, hvor du hurtigt kan optjene rabatter til dine næste overnatninger.

Nedenfor har jeg som eksempel fundet to rigtig fede hotellejligheder midt i Gdansk. Med min Genius-rabat koster de 1300 kr. for tre overnatninger for to personer. Hvilket svarer til blot ~200 kr. pr. person pr. nat.

Jeg vil dog anbefale dig at læse min guide til at booke hoteller smartest. Her kan du lære hvordan, du sammenligner hoteller på tværs af de mange platforme. Der kan være mange penge at spare!

Du kan finde de aktuelle tilbud for overnatning i Gdansk ved at trykke Booking.com (reklame link) og Agoda (reklame link).